Finansordbog - Investeringsforeninger

Ord som benchmark, merafkast og sharpe ratio har hidtil været forbeholdt professionelle rådgivere, der ønskede at imponere omverdenen med en masse fine betegnelser. Ord der ofte bare dækker over simple sammenhænge, der ikke kræver længerevarende studier for at lære.

Nu har du chancen for at imponere resten af familien med de hotte ord fra investeringsverdenen og samtidigt blive lidt klogere på nogle af alle de begreber, der bruges her i guiden.

Bemærk: Du kan søge på denne side ved at trykke "CTRL og B" (eller CTRL og F på engelsk version af windows).

Afdeling:
Investeringsforeningerne er opdelt i forskellige afdelinger. Fx har Carnegie WorldWide de fire afdelinger: Globale aktier, Danske aktier, Danske obligationer samt Internet. En afdeling kan være enten akkumulerende eller udbyttebetalende.

De Akkumulerende afdelinger udbetaler ikke udbytte, men opsamler overskuddet i formuen. Dermed stiger kursen på beviserne. Medlemmernes afkast består derfor alene af kursstigninger på beviserne. Afdelingerne betaler selskabsskat, og afkastet er derfor efter skat.

De udbyttebetalende afdelinger udbetaler løbende dele af overskuddet direkte tilbage til medlemmerne, dette kan ske både hel-og halvårligt.

Afkast:
Afkast er en betegnelse for gevinsten eller tabet på din investering. Har du fået en gevinst ved din investering har du opnået et positivt afkast mens et tab giver dig et negativt afkast.

Dit afkast består af udbytte og kursudsving. De fleste danske investeringsforeninger er i dag udbyttebetalende og betaler udbytte mindst 1 gang om året. Er en afdeling akkummulerende betales intet udbytte og afkastet består dermed udelukkende af kursudsving - dvs. forskellen mellem din købs og salgskurs.

Afkastberegningerne i guiden tager udgangspunkt i afdelingernes indre værdi. Indre værdi adskiller sig en smule fra de kurser du normalt finder i kurslisterne bag i avisen. Den indre værdi og børskursen følger dog i store træk hinanden, men det kan forekomme at den indre værdi over en periode er uændret mens børskursen er faldet. Dette kan fx forekomme i perioder hvor afdelingen oplever faldende medlemstal.

Som investor kan du altid kan få indløst dine investeringsforeningsbeviser til den indre værdi hos investeringsforeningerne fratrukket 1-3% til administrationsomkostninger og gebyrer til den bank du handler igennem.

Aktie:
Ved køb af en aktie i en børsnoteret virksomhed - fx Carlsberg - bliver du medejer af virksomheden. Kursen på aktien afspejler normalt virksomhedens forventede indtjeningsevne på kort eller lang sigt. Det er ikke ud fra kursen muligt direkte at vurderer om en aktie er dyr. Aktiekursen skal sættes i fht. hvor mange penge virksomheden tjener og hvor godt virksomheden i fremtiden vil klarer sig i fht. sine konkurrenter.

I det aktien udtrykker en ejerandel af virksomheden, kan aktien reelt set blive værdiløs hvis virksomheden går konkurs. Store selskaber som Hafnia og Nordisk Fjer formåede i 1990'erne at gå konkurs, hvilket medførte store tab hos dem, der havde aktier i selskabet. Det er grunden til at risikoen ved at investere i aktier er større end at købe obligationer udstedt af staten. Sandsynligheden for at Danmark går konkurs er ikke så stor. Dette gælder også selvom du vælger ikke at betale din skat.

Beholdningsliste:
En beholdningsliste er en opgørelse over en afdelings samlede placering af formuen, fordelt på diverse værdipapirer. Den enkelte afdeling er kun forpligtet til at offentliggøre beholdningen i forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet. Flere investeringsforeninger opdaterer sine beholdningslister løbende via deres website. Inden længe kan du finde beholdningslisterne fra alle investeringsforeningerne her i guiden.

Branche:
En afgrænset sektor eller et afgrænset tema som eksempelvis IT, Health Care eller Miljø. Du kan på forsiden af guiden søge på 12 forskellige brancher.

Benchmark:
Gudien har tildelt alle afdelinger ”Vores benchmark”. Du finder dette i ”Fakta om:”, under den enkelte afdeling.

Alle afdelinger er defineret på et særligt område, fx Danmark eller Europa, aktier eller obligationer, health care eller IT. På alle disse områder findes tilhørende sammenligningsgrundlag, som kaldes et benchmark. Dette repræsenterer udviklingen i den pågældende investeringszone.

Benchmark anvendes i forbindelse med beregningerne af merafkast for afdelingerne som du finder på i guiden under ”Performance”. Et relevant benchmark for en afdeling som investerer i danske aktier vil være Københavns Fondsbørs Totalindeks - som repræsenterer hele udvalget af danske aktier.

Børskurs:
Kursen på investeringsforeningsbeviser, aktier og obligationer, som er noteret på Københavns Fondsbørs. Når du i guiden går ind og vælger den investeringsforening du vil vide mere om, får du med det samme serveret de gældende børskurser for alle foreningens afdelinger. Se også kurs.

Debitor:
Er den person/institution der har lånt pengene. Har du fx et lån i huset står du som debitor og Realkreditinstituttet som kreditor.

Depot:
Alle værdipapirer bliver i dag registreret elektronisk og alle som ejer værdipapirer skal have et depot indeholdende deres værdipapirbeholdning. Det er muligt at have flere depoter.

Depotselskab:
Alle investeringsforeninger skal have værdipapirerne opbevaret i et depotselskab. Gudme Raaschou anvender Danske Bank som deres depotselskab. Men typisk for tilhørsforholdene på det danske marked benyttes Unibank som depotselskab for Uni-invest.

Effektiv rente:
Nøgletal, der specielt anvendes om obligationer. Denne rente tager højde for at obligationen ikke handles til nominel/pålydende kurs - kurs 100. Køber man er 6% obligation til kurs 90, vil obligationen da have en effektiv rente på 6 2/3%. Obligationer der handles under pari vil have en effektiv rente højere end den pålydende og omvendt for obligationer som handles over pari. Se også under pari og obligation.

Emission:
Når en investeringsforening udbyder nye andele, foretages en emission. Her kan både være tale om løbende emission ved stigende interesse for en afdeling eller nyemission ved opstart af en helt ny afdeling. Emission anvendes også når et almindeligt aktieselskab udvider kapitalen.

Emissionstillæg:
Emissionstillægget er forskellen mellem den indre værdi og emissionskursen. Tillægget varierer fra afdeling til afdeling. Emissionstillægget skal dække omkostningerne i forbindelse med investering og administration af afdelingens formue. På denne måde belastes allerede eksisterende medlemmer af foreningen ikke af hverken til- eller afgang fra foreningen. Se også under omkostninger.

Finanstilsynet:
Offentlig instans under økonomiministeriet, som fører tilsyn med bl.a. investeringsforeningerne.

Fondskode:
Alle danske værdipapirer, både aktier, obligationer og investeringsforeninger, har en identifikationskode som består af to bogstaver og ti tal. Danske værdipapirer begynder alle med DK. Fx har Carlsberg B på Københavns Fondsbørs, ISIN/fondskode: DK0010181759. Du finder fondskoden når du får resultatet af en søgning på et enkelt værdipapir frem sammen med kursgrafen. Hvis du allerede kender ISIN/fondskoden er det i ”Find aktie” at søge direkte på denne.

Frie midler:
Hvis der er tale om penge som du frit kan anvende som du vil. Der er tale om penge som der kan disponeres helt frit over. Fx indestående på en bankbog som du selv har opsparet. Se også pensionsmidler.

Gearing:
Investering for lånte penge, som regel til spekulationsformål. Hvis spekulationen slår fejl, mister investor hele eller dele af sit indskud. Det bemærkes at gearing ikke er tilladt i investeringsforeninger.

Geografi:
Betegner den del af verden hvori afdelingen primært har placeret sin formue. Du kan på forsiden af guiden søge på geografi. Geografi betegner en investeringszone, dette kan være et land eller en region.

Indløsningsgaranti:
Alle medlemmer er lovmæssigt sikret sådan, at de altid kan sælge deres investeringsforeningsbe-viser til indløsningskurs (indre værdi fratrukket emissiontillæg og kurtage), når som helst de ønsker dette.

Indre værdi:
Den indre værdi er den sande værdi af et investeringsbevis. Beregnet som afdelingens samlede formue divideret med antallet af udstedte beviser. Formuen beregnes som værdien af afdelingens beholdning af aktier og/eller obligationer opgjort til gårsdagens slutkurser.

Den indre værdi kan ændre sig i løbet af dagen. Dette vil typisk ske for en afdeling som investerer i danske aktier. Hvorimod en afdeling der investere i fx japanske aktier ikke vil ændre indre værdi i løbet af dagen, simpelthen forbi børsen i Tokyo er lukket. Udenlandske værdipapirer omregnes til danske kroner efter dagens valutakurs.

Den indre værdi beregnes og indberettes dagligt til Københavns Fondsbørs i løbet af formiddagen. Den indre værdi danner udgangspunktet for handlen når den foretages gennem et pengeinstitut. Når den private investor køber beviset gennem et pengeinstitut, vil prisen være: den indre værdi plus et tillæg på 1-3%. Se også emissionskurs, emissionstillæg og indløsningskurs.

Information ratio:
Information ratio angiver et mål for hvordan en afdeling har klaret sig når der tages hensyn til (benchmark) risiko. D.v.s. afdelingen belønnes for at have bedre afkast end benchmark men straffes for at afvige meget fra benchmark. Dermed kan en afdeling som følger benchmark tæt have en højere information ratio (p.g.a. den lave risiko) end en afdeling som nok har bedre afkast men også udviser meget afvigende adfærd. En information ratio over 0,5 vurderes umiddelbart positivt, mens en negativ information ratio vil blive vurderet negativt og kan i øvrigt ikke sammenlignes med andre information ratios. Se også sharpe-ratio.

Investeringsforeningsgruppe:
Den overordnede betegnelse for en samling af afdelinger under fælles bestyrelse. Fx Carnegie eller Gudme Raaschou. Du finder alle investeringsforeningerne på forsiden af guiden- Oversigt.

Investeringsforeningsafdeling:
Alle investeringsforeningerne har opdelt deres produkter i forskellige afdelinger som hver især investerer i en bestemt type af værdipapirer. Denne opdeling kan både være på geografi og på aktivtype. Går du ind under Udvidet søgefunktion kan du søge på AktivType og her finde de fem overordnede kategorier: aktier, blandede, indeksobligationer, nominelle obligationer og small cap. Se også under geografi.

InvesteringsForeningsRådet:
Investeringsforeningernes danske brancheorganisation (tidligere Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation).

Investeringshorisont:
Investeringshorisont er et udtryk for, hvor lang tid investeringen anbefales at løbe over. Specialforeninger kræver ofte en længere investeringshorisont end basisforeninger. Dette er for at udjævne den øgede risiko, de meget specialiserede foreninger er udsatte for. Det er normalt at anbefale 5 års horisont i specialafdelinger, mens du i en dansk obligationsafdeling normalt kan nøjes med 1-2 år.

Konsistens:
Konsistens er et udtryk for hvor mange gange afdelingen har ”slået” benchmarket. Konsistens på 0,5 vil altså sige at afdelingen har ”slået” benchmarket seks af årets tolv måneder. Begrebet siger dog ikke noget om hvor meget afdelingen har ligget over henholdsvis under benchmarket i perioden.

Kreditor:
Er den person/institution der har udlånt pengene, modsat debitor.

Kurs:
Kursen er prisen på værdipapiret. Du finder den aktuelle kurs, samt dagens ændring, under den enkelte investeringsforening i oversigten.

Indløsningskursen er den pris du får ved at sælge investeringsbeviset i dit pengeinstitut. Indløsningskursen ændres dagligt og beregnes som indre værdi med fradag af emissionstillæg.

Emissionskurs:
Ved udstedelse af beviser i en forening, hvad enten det er pga. nyemission eller løbende emission, betaler nye medlemmer emissionskursen for beviserne. Emissionskursen beregnes som den indre værdi med et emissionstillæg på 1-3%.

Dette tillæg er ofte højere i de udenlandske fokuserede foreninger og lavest i de foreninger der har danske obligationer. Det skyldes at der er forbundet flere omkostninger med at handle internationalt. Emissionskurs benyttes også i forbindelse med aktieselskabers børsintroduktioner m.v.

Når en afdeling introduceres sker det til kurs 100 med et tillæg på 1-3%.Der vil hver dag være en ny emissionskurs, da værdien af porteføljen hele tiden ændrer sig. Læs mere under indre værdi og emissionstillæg.

Kurs/Indre værdi:
Et ofte brugt nøgletal i forbindelse med aktier. Tallet beregnes som markedsværdien af virksomhedens aktier divideret med virksomhedens indre værdi. Er nøgletallet større end 1, er virksomheden markedsmæssigt prissat til en værdi, der er større end virksomhedens indre værdi.

Ved et nøgletal over 1 betaler mere end 1,- kr. for at eje 1,- kr. af bogført værdi. Nøgletal over en indikerer en forventning om virksomheden er mere værd en den værdi regnskabets forsigtighedsprincip giver udtryk for. Den indre værdi er et udtryk for den regnskabsmæssige værdi opgjort ved seneste regnskabsaflæggelse. Bemærk at investeringsforeninger altid handles til kurs/indre værdi på 1.

Kursudsving:
Et værdipapirs pris ændres hele tiden. Kursudsvingene varierer i størrelse og styrke afhængigt af mange ting. Store kursudsving vil ofte finde sted i forbindelse med regnskabsmeddelelser og udbyttebetalinger. Generelt er kursudsvingene for aktier højere end for obligationer. Det samme gælder for investeringsforeningsafdelinger kurser, alt efter om det er en aktie- eller obligationsafdeling, eller om det er en specialafdeling med speciale i bioteknologi hhv. indeksobligationer. Det gælder generelt, at afdelinger som investerer bredt over alle brancher har tendens til lavere kursudsving end afdelinger som er branchespecifikke. Kursudsving er tæt forbundet med risikovurdering. Se også risikovurdering.

Kurtage:
Se under handelsomkostninger.

Likvide midler:
Den del af en investeringsforenings formue, som midlertidigt ikke er investeret i værdipapirer, men står på en konto i depotselskabet. Det er lovmæssigt bestemt, at likvide midler kun må udgøre maksimalt 20% af formuen. Dette er primært for at beskytte investorer mod risikofyldte spekulationer i afdelingen, ligesom det er bestemt at en afdeling skal bestå af mindst 16 forskellige papirer. Argumentet mod begrænsning af den likvide andel af formuen går på manglende mulighed for at forlade markedet helt i tilfælde af tilbagegang.

Lov om investeringsforeninger om specialforeninger:
Den danske lovgivning, som regulerer investeringsforeningernes virksomhed.

Merafkast:
Her beregnes om afdelingens afkast er bedre en benchmarket. Det indeks der sammenlignes med fremgår af Fakta om under den enkelte afdeling. Har afdelingen klaret sig bedre end benchmarket er resultatet positivt. Afdelingens Merafkast finder du under kursgrafen i figuren Performance.

Navnenotering:
Betyder, at medlemmets beviser bliver noteret på navn i den enkelte forenings bøger. I nogle foreninger er navnenoteringen en forudsætning for at kunne stemme på generalforsamlingen. Når man er navnenoteret modtager man normalt løbende information for afdelingen/foreningen. Man kan godt eje investeringsbeviser uden disse er navnenoterede.

Nominel rente:
Den rente, som en obligation lyder på. Kunne være en 6% Danske Stat obligation med udløb 2009. Det er den nominelle rente som bestemmer obligationens årlige betaling til kreditor.

Obligation:
En obligation er et værdipapir, som udbetaler en fast rente én eller flere gange om året. Nogle obligationer udløber til kurs 100 efter en årrække, andre udbetaler løbende afdrag til investor.

Indeksobligationer:
Ved indeksobligationer er usikkerheden om inflationsudviklingen fjernet, idet værdien af obligationerne løbende justeres med inflationen. Afkastet består af løbende rentebetalinger. Benytter du investeringsforeningsguidens ”Udvidet søgefunktion” får du mulighed for at finde frem til der hvor du kan investere i en indeksobligationsafdeling.

Statsobligationer:
Obligationer udstedt af en stat, oftest for at finansiere et underskud på statsfinanserne. Afkastet består af de løbende rentebetalinger samt eventuelt udtrækninger.

Realkreditobligationer:
Obligationer udstedt af et realkreditinstitut. Sikkerheden består i realkreditinstituttets reserver og pant i fast ejendom. Afkastet består af de løbende rentebetalinger.

Omkostninger:
Afdelingsspecifikke omkostninger er omkostninger, der kan føres direkte tilbage til en bestemt afdeling, fx gebyrer til depotselskabet.

Fællesomkostninger: er den del af omkostningerne i foreningen som ikke direkte kan henføres til en bestemt afdeling, fremgår i årsregnskabet under fællesomkostninger. Det drejer sig om udgifter i forbindelse med afholdt generalforsamling, rådgivning, lønninger etc. Så også afdelingsspecifikke omkostninger.

Handelsomkostninger:
Når du køber eller sælger dine værdipapirer tager pengeinstituttet eller internet-fondsmæglerselskabet et gebyr for dette. Gebyret er typisk sat som et minimumsbeløb for handler op til 100.000 kr. Derover beregnes normalt en procentsats af handlen som gebyr. Handelsomkostninger kaldes også kurtage.

Disse omkostninger varierer meget afhængigt af hvem du handler igennem og hvad det er du handler. Generelt er handel med udenlandske værdipapirer dyrere end handel med danske værdipapirer. Du finder opdaterede detaljer om handelsomkostninger i aktiehandelsguiden.

Pantebrev:
Et pantebrev er et gældsbrev som normalt har pant i fast ejendom. Kreditor modtager løbende terminer fra debitor/husejeren, og sikkerheden består af pant i den faste ejendom. Sikkerheden står og falder med, om den enkelte husejer betaler terminerne til kreditor. Pantebreve kan købes direkte eller gennem en investeringsforening, søg på pantebreve i søgefunktionen på guidens forside (oversigt).

Pari:
Andet ord kurs 100. Anvendes i forbindelse med obligationer.

Passivt styrede afdelinger:
Afdelinger hvis strategi er at følge et indeks. Investorer i disse afdelinger er tilhænger af teorien om effektive markeder, dvs. at det er umuligt at klare sig bedre end ”markedet” i det lange løb. ”Markedet” er tit defineret som toneangivende indeks, som fx OMXC20-indekset.

Pensionsmidler:
Pensionmidler er penge som er investeret i dit navn, men som du ikke bare kan hæve fra den ene dag til den anden. Hvis der er tale om penge som er bundet i en pensionsordning er disse normalt underlagt visse begrænsninger. Flere steder er der dog mulighed for selv at have indflydelse på pensionens placering. Pensionsmidler kan fx være en kapitalpension. Se også frie midler.

Placeringsforeninger:
Placeringsforeninger er en investeringsforening af typen specialforeninger, som har lidt friere investeringsgrænser end almindelige investeringsforeninger. Fx fordi investeringsuniverset er så begrænset at den krævede spredning for investeringsforeninger ikke kan overholdes. Ofte er der tale om en placeringsforening ved investering i indeksobligationer eller sjældne obligationer.

Portefølje:
Se beholdning.

Porteføljemanager:
Investeringsforeningerne har til enhver afdeling knyttet en eller flere personer som forvalter formuen i den pågældende afdeling. Sådan en person kaldes for en porteføljemanager. Der er normalt tale om en specialist på netop dette område, fx IT-sektoren.

Prospekt:
”Varedeklaration” for foreningen eller den enkelte afdeling. Er et formelt dokument, der eksempelvis beskriver målet med afdelingen. Prospektet er et lovkrav. Her får investor information omkring afdelingen. Prospektet for en investeringsforening bør altid indhentes før en investering.

Et prospekt i forbindelse med en almindelig aktie, udarbejdes i forbindelse med en børsnotering eller en udvidelse af aktiekapitalen, se emission. Heri redegøres for bevæggrundene bag behovet for kapitaltilførsel.

Pålydende rente:
Se nominel rente.

Risiko:
Udtryk for usikkerhed i de forventede eller historiske kursudsving i en enkelt afdeling. Jo lavere risiko, desto mere stabilt udvikler opsparingen sig. Som hovedregel er obligationsafdelingerne mindre risikobetonede set i forhold til aktieafdelingerne.

Risikospredning:
Investeringsforeningerne skal fordele formuen i den enkelte afdeling på forskellige værdipapirer. I en aktieafdeling skal der mindst være 16 forskellige aktier, men der vil typisk være mere end 30. En tilsvarende risikospredning er nærmest umulig at opnå for den direkte investor og ville i givet fald også medføre betydelige handelsomkostninger. Risikospredning har til formål at sikre investeringen, så ikke blot et enkelt værdipapirs udvikling er afgørende for gevinst eller tab.

Risikospredning kan være både på AktivType dvs. aktier, obligationer, pantebreve etc. Men det kan også være geografisk risikospredning på fx Europa, USA og Japan. Endvidere vil en tidsmæssig risikospredning være med til at give investeringen en fornuftig risikospredning.

Risikovurdering:
Det er ved enhver investering vigtigt at tage højde for risikoen i investeringen. Risikoen er på EuroInvestors Investeringsforeningsguide udtrykt via fem forskellige risikomål. Disse er: lav, moderat, middel, høj og meget høj. På guidens forsiden (oversigt) er det muligt at foretage søgninger på den ønskede grad af risiko.

Eksempler fra lav risiko er en dansk obligationsafdeling, mens du i middel risiko finder en alm. dansk aktieafdeling. Er du til meget høj risiko finder du fx IT-og bioteknologi-afdelinger. Risikoen er i alle tilfælde et udtryk for hvor meget afkastet af den pågældende afdeling kan variere. Generelt følges muligheden for højt afkast af en tilsvarende høj risiko. Risiko for at tabe lidt eller mange penge på sin investering. Jo lavere risiko - desto større sikkerhed for at investeringen udvikler sig stabilt. Ved investering i afdelinger med høj risiko er det vigtigt at investere langsigtet eller time sin investering, netop fordi afdelingen kan opleve flere års tilbagegang som derefter følges at et enkelt jubelår.

Afdelinger der har investeret i japanske aktier har netop udtrykt dette. 2000 var ikke noget særlig godt år for japanske aktier. Nikkei 225 som er det japanske svar på OMXC20-indekset faldt dette år med knap 30%. Men ses investeringen over de seneste 3 år er Nikkei 225 samlet steget godt 20%.

Senest udbetalte udbytte:
Her fremgår det hvad afdelingen udbetalte i forbindelse med seneste afholdte generalforsamling.

Sharpe ratio:
Sharpe Ratio er et matematisk udtryk for afkastet af en investering i forhold til risikoen. Beregnes forenklet som det historiske afkast minus den risikofri rente divideret med standardafgivelsen for denne differens. Jo højere Sharpes Ratio er - desto »bedre« har investeringen været. Sharpe Ratio er et af de mest anerkendte internationale risikotal - udviklet af nobelprismodtageren William Sharpe.

Sharpe ratio er egentlig det samme mål som information ratio, blot sammenlignes med risikofri rente i stedet for benchmark. En fordel ved Sharpe ratio er dog, at man også kan beregne et ratio for markedet (=benchmark), og dermed se om afdelingen har højere Sharpe ratio end markedet, i hvilket tilfælde man kan konkludere, at afdelingen overperformer markedet.

En negativ Sharpe ratio vil blive vurderet negativt men kan derudover ikke sammenlignes med andre Sharpe ratios. Du finder begge nøgletal under hver afdeling i figuren risiko nedenfor kursgrafen. Se også information ratio.

Sortering:
Med søgekriteriet ”Sortering”, har du mulighed for at lave en grovsortering af investeringsforeningerne. Her er det muligt at sorteres alle 206 afdelinger efter tre forskellige kriterier: højt afkast, lav risiko og høj risiko. På denne måde har du hele tiden direkte sammenligning på tværs af både branche, geografi, risiko, afkast og aktivtype.

Husk at det altid er muligt at kombinere søgekriterierne med hinanden. Dermed kan du fx finde de foreninger i guiden der har Europa som geografisk investeringszone og samtidig har præsteret et højt afkast.

Standardafvigelse:
Et statistisk udtryk for udsving. Benyttes til at måle de historiske udsving i en afdelings afkast. Jo lavere standardafgivelsen er, desto mere stabilt har en afdelingen udviklet sig.

Startdato:
Den dato afdelingen er startet op. Typisk den dag afdelingen er blevet opført på Københavns Fondsbørs. Gælder både noterede og unoterede afdelinger.

Tracking error:
Tracking error er et matematisk udtryk for spredningen på afkastforskellen mellem en investeringsafdeling og et givent benchmark. Benchmark udtrykker markedsudviklingen. Jo lavere tracking error er, desto tættere har investeringsporteføljen fulgt benchmark. I indekserede afdelinger som skygger markedet tæt, er tracking error derfor lav.

Du finder tracking error under den individuelle afdeling nedenfor kursgrafen.

Dette er således et mål for hvordan afdelingens afkast svinger i forhold til benchmark-afkastet. En tracking error på 0, betyder at afdelingen og benchmark ”svinger i takt”, uden at det dog nødvendigvis betyder, afdelingens og benchmarkets afkast er ens.

UCITS-direktivet:
Danske investeringsforeninger arbejder under et særligt EU-direktiv, som regulerer investeringsforeningernes virke. Direktivet ligger til grund for den danske lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Udbytte:
Udbyttet er den del af årets afkast i den enkelte afdeling, der udbetales til medlemmerne. Dets størrelse bestemmes af foreningens overordnede afkast og lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Udbyttet opgøres, når året er gået, og udloddes efter generalforsamlingen hvert år. For obligationsforeningerne svarer udbyttet nogenlunde til den rente, de enkelte obligationer giver.

Udbyttet i aktieforeningerne kan derimod svinge meget fra år til år, idet det består af både det udbytte, der udloddes af de virksomheder, der investeres i, samt eventuelle kursgevinster. Ikke alle udbyttebetalende afdelinger udlodder udbytte hvert år. Akkumulerende afdelinger udbetaler pr. definition ikke udbytte. Se også Lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Udloddende:
Et andet ord for udbyttebetalende.

Unoteret:
Værdipapir, som ikke er noteret på en fondsbørs. Investeringsforeningernes obligationsafdelinger er normalt ikke noterede på en fondsbørs. Herved sikrer man, at de ikke tæller med under den såkaldte 100.000 kroners grænse, som er afgørende i forbindelse med skatteopgørelsen.

Value investering:
En investeringsstil, hvor man forsøger at finde aktier, der grundlæggende, typisk via fundamental-analyse, er undervurderede i forhold til værdien af deres aktiver. Markedsværdien vurderes at være for lav i forhold til den værdi som kan realiseres evt. ved salg af selskabet.

VP-konto:
VP er en forkortelse for Værdipapircentralen. Et andet udtryk for depot. Hvert medlem i en investeringsforening har en VP-konto (konto i Værdipapircentralen), hvor beviserne er registeret.

Værdipapir:
Et værdipapir kan fx være en aktie, obligation, pantebrev eller en investeringsforeningsandel.

Valutarisiko:
Ved investering i udenlandske værdipapirer vil der altid være en risiko for at den valuta, værdipapiret handles i ændrer kurs. Er der eksempelvis tale om en investering i Microsoft, vil denne akties værdi også afhænge af dollarkursen i forhold til danske kroner. Denne kursændring vil have betydning for afdelingens værdi som altid opgøres i danske kroner.

Værdipapircentralen:
En privat, selvejende institution, der registrerer langt de fleste værdipapirer i Danmark elektronisk. Tidligere udstedtes fysiske obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser, men i dag er udskrifter fra Værdipapircentralen/depotudskrifter fra banker beviset for ejerforholdet.

Copyright Euroinvestor A/S 2014  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. december 2014 06:05:01
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20141219.2 - EUROWEB7 - 2014-12-23 06:05:01 - 2014-12-23 06:05:01 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x