14 feb: Eurozonen: BNP vokser lidt mindre end ventet - NY
14 feb: William Demant-rival vokser med fremgang i USA og Europa - NY
14-02-2017 11:34:55

Aktier/middag: DSV trækker forgæves op i rødt C20 Cap

Relateret indhold
24 maj - 
Onsdagens aktier: Pandora trukket ned af fortsat usikke..
24 maj - 
Pandora: Amerikansk juvelerkæde melder om mindre købely..
24 maj - 
Aktier/middag: Pandora er bundprop på ny i rødt marked

De danske eliteaktier vender tirsdag middag igen snuden nedad efter at have ligget og vippet omkring uændret og dermed have snuset til en lukkerekord til C20 Cap for tredje dag i træk.

Investorerne lagde tirsdag ud med en lettere nedtrykt handelsstemning, efter at Donald Trumps sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, er trådt tilbage, som følge af samtaler med russiske diplomater før Trump blev indsat som præsident.

Og klokken 11 kunne hverken nøgletal fra Tyskland eller eurozonen sætte gang i en positiv stemning, da både Zew-indekset og BNP-væksten skuffede.

C20 Cap falder med 0,1 pct. til 1073,49.

Øverst trækker DSV forgæves frem med en stigning på 1,1 pct. til 355,50. Flere finanshuse har belønnet aktien med hævede kursmål efter selskabets regnskab fredag. Senest har SEB hævet kursmålet på aktien til 400 fra 380 kr. og gentager anbefalingen "køb" ifølge data fra Bloomberg News. Transportaktien lukkede mandag i rekord.

Med blandt de mest stigende er Jyske Bank, der er begunstiget af, at både Danske Bank og Nordea har løftet kursmålet for aktien til 410 kr. fra henholdsvis 365 kr. og 360 kr.

Anbefalingen er begge steder fortsat "køb" for aktien, som stiger 0,8 pct. til 374 kr.

Der er også nyt om A.P. Møller-Mærsk, da Alm. Brand har sænket anbefalingen af aktien til "neutral" fra "køb" - dog uden at ændre kursmålet på 12.500 kr. Mærsks B-aktie stiger 0,3 pct. til 12.160 kr.

SUNDHEDSAKTIER I BUNDEN

Særligt sundhedsrelaterede aktier har en mindre god dag både herhjemme og i det øvrige Europa, hvor sektoren er den mest faldende i Stoxx 600-indekset.

Herhjemme er det da også et trekløver bestående af Coloplast, William Demant Holding og Lundbeck, der udgør bunden med fald på henholdsvis 1,4 pct. til 493,70 kr., 1,2 pct. til 132,40 kr. og 1,1 pct. til 289 kr.

William Demant har fået nyt fra den australske konkurrent Cochlear, der har offentliggjort regnskab for første halvår.

Cochlear løftede salget med 9 pct. til 604,4 mio. australske dollar i første halvår, der løb til og med udgangen af december, mens driftsoverskuddet blev forbedret med hele 19 pct. til 156,4 mio. australske dollar. Renset for udsving i valutakurser var fremgangen i salget på 4 pct.

Mens William Demant er konkurrent til Cochlear via sin forretningsdivision Oticon Medical, har GN omvendt et samarbejde med Cochlear, der blev indgået i slutningen af 2015.

GN-aktien falder 0,1 pct. til 160,30 kr.

I den kedelige afdeling af C20 Cap ligger også Pandora. Finanshuset Carnegie har sænket sit kursmål for smykkeaktien til 1200 kr. fra 1300 kr. Carnegie gentager sin anbefaling "køb". Aktien falder med 0,7 pct. til 862,50 kr.

Uden for C20 har Danske Bank hævet kursmålet for NKT-aktien til 650 kr. fra 550 kr. og gentaget sin købsanbefaling.

Det er blandt andet forventninger om pæn vækst i forretningsområdet Nilfisk, som er baggrunden for løftet. NKT kommer med regnskab for fjerde kvartal 21. februar.

Aktien stiger med 1,7 pct. til 554,50 kr.

Blandt de helt små selskaber på fondsbørsen har der været nyt fra Cemat, der fortæller, at 54,1 pct. af aktionærerne har takket ja til selskabets tilbud om at tilbagekøbe aktier til en kurs på 0,352 kr.

Samtidig har Topsil Globalwafers, som er Cemats største lejer i Warszawa, varslet, at selskabet vil stoppe al produktion i Polen omkring slutningen af september i år. I den forbindelse har Topsil opsagt sin lejekontrakt hos Cemat.

Cemat-aktien stiger 2,8 pct. til 0,33 kr.

På de store linjer vil der i eftermiddag blive kigget mod USA, hvor centralbankchef Janet Yellen holder en tale i Kongressen.

Her vil investorerne specielt lytte efter indikationer for, hvornår banken næste gang vil stramme pengepolitikken og dermed hæve renten.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Dong-topchef om salg af oliedivision: Den samlede pris er rigtig fin

24-05-2017 16:33:25
Flere iagttagere har kaldt salgsprisen for Dongs olie- og gasforretning lav, men hos energiselskabet selv mener man, at prisen er rigtig god, når man ser på det samlede regnestykke.Sådan lyder det fra Dongs administrerende direktør, Henrik Poulsen, efter at selskabet onsdag har gjort klar til et salg til den britiske kemikoncern Ineos.- Vi har fået en rigtig fin pris for forretningen. Vi har fået ..

Nordex-Acciona/dir: Har rigtig godt momentum i USA

24-05-2017 12:06:06
Den tyske vindmølleproducent Nordex, der for nylig overtog Acciona Windpower, har USA som et af nøglemarkederne, hvor selskabet venter at kunne fortsætte væksten fra et travlt 2017.- Vi har et rigtigt godt momentum i markedet, og i år kommer vil til at installere tæt ved 800 megawatt i USA siger Thomas Donoghue, som er salgschef for Nordex-Acciona på det nordamerikanske marked, til Ritzau Finans p..

Aktier/åbning: Salg af oliebiks sender Dong op i lyserødt marked

24-05-2017 09:07:05
Lige da alt så ud til at være ganske fredeligt før åbningen af det danske aktiemarked onsdag før den lange weekend, strøg Dong i fokus med nyheden om, at olie- og gasforretningen bliver solgt til kemivirksomheden Ineos.Dong satte forretningsdelen til salg i efteråret, og Dong har selv flere gange sagt, at et frasalg var ventet i løbet af 2017. Prisen kan løbe op i 8,7 mia. kr. og ændrer ikke ved 2..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

William Demant HOL DKK0... 24,66 0,0% Aktiekurs uændret
GN Store Nord DKK4 29,20 0,0% Aktiekurs uændret
H.Lundbeck A/S DKK5 53,00 0,0% Aktiekurs uændret
Coloplast 83,85 0,0% Aktiekurs uændret
Pandora 95,30 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
29. maj 2017 02:01:51
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170517.1 - EUROWEB7 - 2017-05-29 02:01:51 - 2017-05-29 02:01:51 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x