07 apr: Mærsk: EU vil angiveligt godkende Hamburg Süd-opkøb - medie
07 apr: Lastbil kører ind i menneskemængde i Stockholm - NY4
07-04-2017 17:05:47

Fredagens aktier: Mærsk steg mens USA-angreb gjorde C20 småsurt

Relateret indhold
24 maj - 
Onsdagens aktier: Pandora trukket ned af fortsat usikke..
24 maj - 
Aktier/middag: Pandora er bundprop på ny i rødt marked
24 maj - 
Carlsberg/dir: Indisk vækst vil fortsætte

Mærsk-aktierne var blandt de mest stigende fredag, hvor der ellers var en lidt negativ stemning efter nattens amerikanske missilangreb i Syrien.

C20 Cap endte med et fald på 0,4 pct. til 1078,03, mens usikkerheden på grund af angrebet ikke var så stor, som man kunne frygte. Set over ugen endte eliteindekset en smule lavere, da det sidste fredag lukkede i 1080,36. Onsdag lukkede C20 Cap i rekordniveauet 1083,48.

- Det amerikanske angreb i Syrien har været dominerende det meste af dagen, og der har været en flugt mod sikkerhed som obligationer og guld, men det har ikke været nogen voldsom bevægelse, da beslutningen om at angribe har mødt opbakning både internt i USA og fra udlandet, og Ruslands reaktion var som forventet, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje.

Mærsks B-aktie steg med 1,2 pct. til 11.840 kr., mens aktier inden for olie- og gasindustrien generelt var løftet af en stigning i olieprisen. Samtidig forlød det ifølge Reuters, at EU's konkurrencemyndigheder angiveligt vil godkende Mærsks opkøb af rederiet Hamburg Süd.

Også den amerikanske jobrapport var i fokus fredag, og her skuffede hovedtallet gevaldigt ved at lande på 98.000 job uden for landbruget, hvor økonomer ifølge Bloomberg News havde set en jobskabelse på 180.000. Kort efter rapporten blev stemningen mere negativ, men det glattede ud igen.

- Når reaktionen er begrænset, skyldes det, at jobrapporten kommer i kølvandet på et par måneder, hvor jobskabelsen har været på den gode side af 200.000. Så ser man på gennemsnittet i første kvartal, har jobskabelsen i USA været ganske solid, forklarer Otto Friedrichsen.

REGNSKABER FRA TRYG OG B&O

Fredag var der herhjemme fokus på et par regnskabsaktuelle selskaber uden for C20, heriblandt Tryg, der var det første selskab til at aflægge rapport for første kvartal af 2017.

Regnskabet slog forventningerne blandt analytikerne på de overordnede linjer, og investorerne kvitterede da også med en stigning ved åbningen. Aktien endte dog med et fald på 1,6 pct. til 127 kr., da regnskabet ikke var helt så prangende, hvis man dykkede lidt ned under overfladen.

- Trygs første kvartals resultat slog forventningerne til nettoresultatet med 14 pct. Men den positive afvigelse var drevet af højere end ventede investeringsindtægter og lavere storskader og vejrrelaterede skader, hvilket får den underliggende udvikling til at se lidt blødere ud, skriver Morgan Stanley i et notat.

Også B&O var klar med regnskab, der viste en pæn vækst i salget i tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2016/17. Det var særligt udviklingen i Play, hvor B&O sælger blandt andet hovedtelefoner, der trak frem, mens den klassiske forretning med eksempelvis designhøjttalere og -tv gik tilbage.

B&O-aktien steg 1,6 pct. til 95,50 kr.

NOVOZYMES I TOPPEN

Blandt eliteaktierne gik det bedst for Novozymes, hvis aktie steg med 1,6 pct. til 284,40 kr. Tyske Bernstein hævede kursmålet for aktien til 310 kr. fra 280 kr. og gentog den positive anbefaling "outperform" ifølge data fra Bloomberg News.

I modsatte ende af indekset lå Chr. Hansen, der kom med regnskab for andet kvartal 2016/17 torsdag med fald til følge. Regnskabet ramte egentlig inden for målskiven af forventningerne, men investorerne fik ikke noget ekstra, som det var tilfældet i kvartalet før.

Aktien faldt med yderligere 3,2 pct. til 425,40 kr.

GN og William Demant har været i fokus i denne uge, da de er til høreapparatsmessen Audiology Now i USA sammen med konkurrenter som Sonova fra Schweiz og danske privatejede Widex.

GN fik fredag snittet kursmålet til af norske DNB til 145 kr. mod tidligere 160 kr. Bankens analytikere fastholdt anbefalingen "sælg". Aktien endte uændret i 159 kr. William Demant-aktien steg 0,5 pct. til 145,30 kr.

Novo Nordisk-aktien fik sænket sin anbefaling til "reducer" fra "hold" af den britiske storbank HSBC, som fastholdt kursmålet på 230 kr.

Novo Nordisk-aktien faldt 0,2 pct. til 247,40 kr.

SAS-aktien faldt med 1,8 pct. til 11 kr. efter flyselskabets månedlige trafiktal. I alt steg passagertrafikken i marts med 9,7 pct., men samtidig faldt belægningsprocenten med 1,6 pct.point, og omsætningen per fløjet passagerkilometer faldt med 3 pct.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Fondsbørsmeddelelser

Dong-topchef om salg af oliedivision: Den samlede pris er rigtig fin

24-05-2017 16:33:25
Flere iagttagere har kaldt salgsprisen for Dongs olie- og gasforretning lav, men hos energiselskabet selv mener man, at prisen er rigtig god, når man ser på det samlede regnestykke.Sådan lyder det fra Dongs administrerende direktør, Henrik Poulsen, efter at selskabet onsdag har gjort klar til et salg til den britiske kemikoncern Ineos.- Vi har fået en rigtig fin pris for forretningen. Vi har fået ..

Nordex-Acciona/dir: Har rigtig godt momentum i USA

24-05-2017 12:06:06
Den tyske vindmølleproducent Nordex, der for nylig overtog Acciona Windpower, har USA som et af nøglemarkederne, hvor selskabet venter at kunne fortsætte væksten fra et travlt 2017.- Vi har et rigtigt godt momentum i markedet, og i år kommer vil til at installere tæt ved 800 megawatt i USA siger Thomas Donoghue, som er salgschef for Nordex-Acciona på det nordamerikanske marked, til Ritzau Finans p..

Aktier/åbning: Salg af oliebiks sender Dong op i lyserødt marked

24-05-2017 09:07:05
Lige da alt så ud til at være ganske fredeligt før åbningen af det danske aktiemarked onsdag før den lange weekend, strøg Dong i fokus med nyheden om, at olie- og gasforretningen bliver solgt til kemivirksomheden Ineos.Dong satte forretningsdelen til salg i efteråret, og Dong har selv flere gange sagt, at et frasalg var ventet i løbet af 2017. Prisen kan løbe op i 8,7 mia. kr. og ændrer ikke ved 2..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

SAS AB 16,30 3,8% Stigning i aktiekurs
Novozymes A/S SER'B'DKK2 44,51 -0,2% Fald i aktiekurs
William Demant HOL DKK0... 24,66 0,0% Aktiekurs uændret
GN Store Nord DKK4 29,20 0,0% Aktiekurs uændret
Carlsberg 96,80 0,0% Aktiekurs uændret
Novozymes 42,17 0,0% Aktiekurs uændret
Novo Nordisk 40,85 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
28. maj 2017 12:32:22
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170517.1 - EUROWEB4 - 2017-05-28 12:32:22 - 2017-05-28 12:32:22 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x