20 apr: Uber øjner vækst i Europa trods dansk nedtur - citat
20 apr: Pandora ændrer rapporteringsstruktur - forventninger fastholdes
20-04-2017 08:19:56

Aktier/tendens: DSV i fokus efter konkurrentnyt på stille morgen

Relateret indhold
24 maj - 
Onsdagens aktier: Pandora trukket ned af fortsat usikke..
24 maj - 
Pandora: Amerikansk juvelerkæde melder om mindre købely..
24 maj - 
Aktier/middag: Pandora er bundprop på ny i rødt marked

Det tyder på en relativt stille åbning for det danske aktiemarked torsdag morgen, hvor nyhederne generelt er små og få blandt de største af selskaberne, selv om transportkoncernen DSV har fået nyt fra en konkurrent.

Det samlede danske eliteindeks, C20 Cap, sluttede onsdag 0,8 pct. højere i 1086,62. På den måde kom indekset tilbage på sporet efter tirsdagens fald på 1,4 pct.

Når det gælder torsdagens udvikling, kan det umiddelbart skabe lidt nervøsitet med de indeksfald, der var i onsdagens handel på Wall Street, hvor eksempelvis S&P 500-indekset faldt 0,2 pct.

Til gengæld har der torsdag været en overordnet positiv stemning i den asiatiske handel, ligesom futures for de amerikanske aktier peger en anelse op. Dog peger de tyske af slagsen ned.

- De store markeder er lidt i bedring, og der er svagt positive tal på de fleste børser i Asien fra morgenstunden, skriver Nordea i sin morgenrapport torsdag.

- Den amerikanske handelssession i går var ellers igen præget af lunken risikoappetit, hvor blandt andet Dow Jones faldt 0,6 pct. tilbage, mens faldet var mindre udtalt i S&P 500, fortsætter banken.

DSV-KONKURRENT SKUFFER PÅ DRIFTEN

Blandt de danske selskaber kan der komme fokus på DSV, som onsdag faldt 0,1 pct. til 365,10 kr. Koncernen med de mange lastbiler kan blive påvirket af konkurrentnyt fra schweiziske Kuehne + Nagel, som kom ud af første kvartal med et driftsresultat (EBIT) på 209 mio. schweizerfranc.

Det var under forventningerne blandt analytikerne på 217,2 mio. ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Også Dong Energy, der onsdag steg 1,1 pct. til 275,10 kr., kan få opmærksomhed. Det sker efter skriverier i Børsen om, at en række pensionskasser, der hidtil har investeret stort i energiselskabet, ikke vil være med på samme vilkår, når der er større risiko i forbindelse nogle tyske projekter uden statsstøtte.

Novozymes, som onsdag steg 0,2 pct. til 288 kr., har desuden været under analytikerluppen og har fået hævet kursmålet hos SEB til 235 kr. fra 220 kr. Anbefalingen er uændret "sælg", fremgår det af data fra Bloomberg News.

PANDORA ANNONCERER REGNSKABSÆNDRINGER

Andetsteds i C20 Cap har Pandora, som onsdag kom lidt igen og gik frem med 2,5 pct. til 680 kr., annonceret en række ændringer i sin måde at offentliggøre regnskaber på.

Ifølge Pandora vil tiltagene eksempelvis give et bedre indblik i udviklingen i smykkefirmaets egne butikker, som bidrager med en stigende andel af den samlede omsætning.

Sammen med annonceringen fastholdes de finansielle forventninger til 2017, oplyser Pandora.

Uden for eliteindekset kan Scandinavian Tobacco Group, som steg 1,3 pct. til 125,90 kr., få opmærksomhed som følge af branchenyt fra Philip Morris, der kommer med regnskab for første kvartal i løbet af torsdagen.

Og torsdag bliver ejendomsfirmaet Prime Office, som steg 0,6 pct. til 86,50 kr. onsdag, handlet uden retten til et udbytte på 3 kr. per aktie. Det kan skabe teknisk pres på aktien.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Dong-topchef om salg af oliedivision: Den samlede pris er rigtig fin

24-05-2017 16:33:25
Flere iagttagere har kaldt salgsprisen for Dongs olie- og gasforretning lav, men hos energiselskabet selv mener man, at prisen er rigtig god, når man ser på det samlede regnestykke.Sådan lyder det fra Dongs administrerende direktør, Henrik Poulsen, efter at selskabet onsdag har gjort klar til et salg til den britiske kemikoncern Ineos.- Vi har fået en rigtig fin pris for forretningen. Vi har fået ..

Nordex-Acciona/dir: Har rigtig godt momentum i USA

24-05-2017 12:06:06
Den tyske vindmølleproducent Nordex, der for nylig overtog Acciona Windpower, har USA som et af nøglemarkederne, hvor selskabet venter at kunne fortsætte væksten fra et travlt 2017.- Vi har et rigtigt godt momentum i markedet, og i år kommer vil til at installere tæt ved 800 megawatt i USA siger Thomas Donoghue, som er salgschef for Nordex-Acciona på det nordamerikanske marked, til Ritzau Finans p..

Aktier/åbning: Salg af oliebiks sender Dong op i lyserødt marked

24-05-2017 09:07:05
Lige da alt så ud til at være ganske fredeligt før åbningen af det danske aktiemarked onsdag før den lange weekend, strøg Dong i fokus med nyheden om, at olie- og gasforretningen bliver solgt til kemivirksomheden Ineos.Dong satte forretningsdelen til salg i efteråret, og Dong har selv flere gange sagt, at et frasalg var ventet i løbet af 2017. Prisen kan løbe op i 8,7 mia. kr. og ændrer ikke ved 2..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Novozymes A/S SER'B'DKK2 44,51 -0,2% Fald i aktiekurs
Pandora 95,30 0,0% Aktiekurs uændret
Novozymes 42,17 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
28. maj 2017 12:32:44
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170517.1 - EUROWEB4 - 2017-05-28 12:32:44 - 2017-05-28 12:32:44 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x