20 apr: Onxeo skal have tilført kapital inden for 12 måneder - citat
20 apr: Rusland: Terrorgruppe i Tyrkiet finansierede metrobombe
20-04-2017 17:05:43

Torsdagens aktier: Pandoras genrejsning sikrede C20-rekord

Relateret indhold
24 maj - 
Onsdagens aktier: Pandora trukket ned af fortsat usikke..
24 maj - 
Pandora: Amerikansk juvelerkæde melder om mindre købely..
24 maj - 
Aktier/middag: Pandora er bundprop på ny i rødt marked

Efter et brat fald tidligere på ugen fortsatte Pandora-aktien torsdag genrejsningen, da selskabet gjorde klart, at det holder fast i forventningerne til helåret.

Torsdag endte smykkeaktien med at stige 5,0 pct. til 714 kr., hvilket sendte eliteindekset C20 Cap i rekord. Tidligere på ugen skabte en analyse fra Carnegie fornyet tvivl om Pandoras salgsvækst og sendte aktien ned med 12,1 pct.

- Det giver noget lettelse, at Pandora holder fast i forventningerne efter nogle dage med meget turbulens, hvor der netop har været nervøsitet, om selskabet kunne fastholde forventningerne, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Dermed er det ikke sagt, at vi er ude af skoven, der kan stadig være turbulens frem mod regnskabet 9. maj, hvor vi får syn for sagen, fortsætter han.

C20 Cap var samtidig i god gænge og steg med 0,8 pct. til lukkerekorden 1095,76. Den seneste rekord på 1093,89 blev sat onsdag før påske.

- Vi følger nogenlunde tendensen i Europa med en positiv undertone, men der er en afventende stemning frem mod weekendens franske præsidentvalg, lyder det fra Martin Munk.

DONG SENDT NED AT TYSKE KONTRAKTER

I den tunge ende af C20 Cap dumpede Dong Energy-aktien ned med 2,2 pct. til 269 kr. En række pensionskasser, der hidtil har investeret stort i energiselskabet, har ifølge Børsen sagt, at de ikke vil være med på samme vilkår som hidtil på grund af to tyske projekter uden statsstøtte.

Martin Munk vurderer også, at de tyske projekter, som blev offentliggjort i påsken, er årsag til aktiens fald.

- Det er kommet i kølvandet af de tyske projekter uden statsstøtte. Det er egentlig positivt, at der ikke er behov for statsstøtte, men nogle har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er en rentabel investering, og den holdning ser ud til at have fået overtaget, mener aktierådgiveren.

Transportkoncernen DSV fik torsdag konkurrentnyt fra schweiziske Kuehne + Nagel, som kom ud af første kvartal med et driftsresultat (EBIT) på 209 mio. schweizerfranc. Det var under forventningerne blandt analytikerne på 217,2 mio. ifølge et estimat fra Bloomberg News.

DSV-aktien steg 1,6 pct. til 371,10 kr.

Uden for eliteindekset fik Scandinavian Tobacco Group skuffende branchenyt fra konkurrenten Philip Morris, der ikke levede op til forventningerne, da tobaksselskabet kom med regnskab. Scandinavian Tobacco Group-aktien faldt 1,5 pct. til 124 kr.

Spar Nord fik løftet sin anbefaling af svenske SEB til "køb" fra "hold". Bankaktien steg 0,9 pct. til 78,15 kr.

Selskabet Fast Ejendom steg 0,6 pct. til 87 kr., efter at det kunne fremvise fremgang i indtjeningen i første kvartal i forhold til samme periode sidste år.

Ejendomsfirmaet Prime Office, som faldt 0,4 pct. til 121 kr., blev handlet uden retten til et udbytte på 3 kr. per aktie. Det skabte naturligt nok et teknisk pres på aktien. Torsdagens kurs var dog kun 0,50 kr. lavere end onsdagens lukkekurs.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Dong-topchef om salg af oliedivision: Den samlede pris er rigtig fin

24-05-2017 16:33:25
Flere iagttagere har kaldt salgsprisen for Dongs olie- og gasforretning lav, men hos energiselskabet selv mener man, at prisen er rigtig god, når man ser på det samlede regnestykke.Sådan lyder det fra Dongs administrerende direktør, Henrik Poulsen, efter at selskabet onsdag har gjort klar til et salg til den britiske kemikoncern Ineos.- Vi har fået en rigtig fin pris for forretningen. Vi har fået ..

Nordex-Acciona/dir: Har rigtig godt momentum i USA

24-05-2017 12:06:06
Den tyske vindmølleproducent Nordex, der for nylig overtog Acciona Windpower, har USA som et af nøglemarkederne, hvor selskabet venter at kunne fortsætte væksten fra et travlt 2017.- Vi har et rigtigt godt momentum i markedet, og i år kommer vil til at installere tæt ved 800 megawatt i USA siger Thomas Donoghue, som er salgschef for Nordex-Acciona på det nordamerikanske marked, til Ritzau Finans p..

Aktier/åbning: Salg af oliebiks sender Dong op i lyserødt marked

24-05-2017 09:07:05
Lige da alt så ud til at være ganske fredeligt før åbningen af det danske aktiemarked onsdag før den lange weekend, strøg Dong i fokus med nyheden om, at olie- og gasforretningen bliver solgt til kemivirksomheden Ineos.Dong satte forretningsdelen til salg i efteråret, og Dong har selv flere gange sagt, at et frasalg var ventet i løbet af 2017. Prisen kan løbe op i 8,7 mia. kr. og ændrer ikke ved 2..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Pandora 95,30 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
28. maj 2017 12:32:52
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170517.1 - EUROWEB4 - 2017-05-28 12:32:52 - 2017-05-28 12:32:52 - 1 - Website: OKAY

Når du besøger Euroinvestor.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på Euroinvestor.dk her

x